Nyt badeværelse på Lindehøjvej
Se flere cases på opgaver vi har udført under vores referencer.
Projekt:
Et gammelt vandrør i gulvet havde udvidet sig så meget af rust, at gulvet var sprunget læk.
I den forbindelse ønskede familien en gennemgribende renovering af deres badeværelse, så forsikringspengene blev udnyttet optimalt.
Udførelse:
Alle el- og vvs-installationer blev demonteret og fjernet. Derefter blev alle fliser og klinker hugget op og fjernet. Betonen blev hugget op, og der blev gravet ud til ny kloak og isolering mellem jord og gulv. Badeværelset er bygget op fra bunden, hvor alt er nyt. Dette gav mulighed for optimal udnyttelse af rummets kvadratmeter til den store familie.
Resultat:
Badeværelset kræver et minimum af vedligeholdelse i det daglige, og dobbeltvasken gør det nemmere at få børnene igennem de daglige tandbørstninger om morgenen og aftenen. Der er valgt kvalitetsmaterialer som matcher til den gennemgående sandfarvede nuance.